Valg, valg, valg og mere valg. Det er alt, hvad medierne har koncentreret sig om, siden det blev udskrevet. Og nu er dagen så endelig kommet. Rundt omkring i landet strømmer folk ind i stemmeboksene for at få lov til at sætte deres kryds.
Personligt må jeg dog indrømme, at jeg faktisk er en smule taknemmelig for, at jeg ikke kan stemme endnu. Alle de forskellige lovforslag som hvert parti kommer med på samme tid og så alligevel ændre hele tiden, er virkelig forvirrende og manipulerende.
Egentligt kan jeg bedre lide den liberale ideologi, som blå blok har. Til gengæld er jeg ikke særlig vild med Venstre, eller Dansk Folkeparti for den sags skyld. Så er der rød blok med den socialistiske ideologi, som jeg faktisk ikke bryder mig så meget om. Jo, jeg synes, at alle skal have de samme rettigheder, og der skal være plads til alle, men jeg tror bare ikke på, at de andre elementer, der også tilhører den socialistiske ideologi, vil kunne styre en velfærdsstat som Danmark.
Punkt 1: Skat/økonomi. Dét var et meget omtalt emne, da vi for et par uger siden havde politikere på besøg på gymnasiet. Den rødes ændringer dertil var, som han selv sagde, "mere SU til de unge, massere af SU," hvilket han naturligvis vandt en hel masse på. Og så var der topskatten. D-Å-R-L-I-G ting.
Punkt 2: De vil fokusere meget på, at de unge får en god uddannelse, så de kan komme langt op af karrierestigen. Ja, så er det nok ikke så smart at indføre topskat, vel? Man kan ikke bare sige til folk, at de skal knokle røven ud af bukserne, og så bare tage deres penge og give til dem, der ikke gider knokle. Dum, dummere, rød bloks doblemoralskhed. (Det skal lige siges, at det er godt, at de vil fokusere på uddannelse - deres andre idéer stemmer bare ikke overens med det)
Punkt 3: De lover guld og grønne skove
Punkt 4: Vi har vist alle hørt om Mao i Kina og Kim Il-Sung i Nordkorea - begge havde de en kommunistisk ideologi i rygsækken. Vi ved vist også godt, hvor lang tid det har taget for Kina at få et bare nogenlunde velfungerende samfund igen, og vi kan stadig se, hvor skidt det går for Kim Il-Sungs søn, Kim Jong-Il, i Nordkorea. - Til jer der ikke ved det, så er der ikke særlig langt fra socialisme til kommunisme.
Jeg tror bare ikke på, at den form for regering ville kunne holde magten i særlig lang tid. Jeg er også bange for, at folk, især de unge, vil tænke, at der bare er nogle andre til at lave arbejdet for én. I hvert fald kan jeg forstå på mange fra min klasse, at de vil stemme rød udelukkende fordi, de ikke gider tørre deres forældre bagi, når de er blevet for gamle til selv at gøre det.
Jeg tror på, at man bliver nød til at forstå, at man skal arbejde for at opnå noget - at der ikke bare er andre til at tørre éns røv. Forstå mig ret, jeg siger ikke, at alle skal tage en høj videregående uddannelse, overhovedet ikke. Vi har faktisk rigtigt meget brug for gode håndværkere og andre fagfolk, så vi ikke skal til at købe nogle fra udlandet.
Man bliver bare nød til at forstå, at man er sig egen lykkes smed.
Så alt i alt, ville jeg nok stemme blå. Hvilket parti det så ville være derfra, ved jeg ikke endnu. Muligvis Radikale, men jeg har ikke helt sat mig ind i deres politik endnu.
1 kommentar:
Enhedslisten her fra!
Send en kommentar