I dag fløj der 15 flotte luftballoner hen over himlen for at fejre, at det nu er 200 år siden, den først fløj til vejrs i Danmark. Jeg sad ude med mit kamera i en times tid og ventede på, at de ville flyve forbi. De blev ikke til mere end små prikker på den blå himmel, ikke store nok til at jeg kunne tage billeder af dem, men nøj hvor var det ellers et flot syn. Et øjeblik ønskede jeg, at en af dem ville tage mig med.
Da jeg senere på aftenen satte mig for at spise aftensmad, ønskede jeg det inderligt igen. Min papbror nåede knap nok hen til spisebordet, før han klagede sig over, hvor lidt kød der var. Det første han gør er så selvfølgelig at sørger for, at han har nok mad til sig selv på hans tallerken. Om der var nok til os andre, var han tilsyneladende ligeglad med. Da han så var færdig med at spise, rejste han sig bare for bordet og mente, at når han nu havde lavet frokost tidligere i dag - altså taget pålæg ud af køleskabet og brødet op af skuffen - behøvede han ikke at rydde af. Han efterlod så hans stadig halvt fulde tallerken, der var smurt ind i diverse dressinger, til min lillesøster og jeg, som ligesom bare var dømt til at tage opvasken - min papfar ville se nyhederne, hvilket var meget vigtigt, åbenbart, og min mor, der havde brugt over en time på at lave mad, skulle have pakket færdigt. Great. Det var også min lillesøster og jeg, der tog af efter frokost. Utaknemligt og respektløst.
Min mor rejser til Californien i nat for at mødes med nogle mennesker derover. Arbejde-et-eller-andet. Jeg glæder mig virkelig ikke til, at hun ikke skal være her den næste uges tid.
Jeg tror bare, at jeg drømmer mig langt væk til Craig Owens stemme..
Ingen kommentarer:
Send en kommentar