Do you want the real story, or do you prefer the lie?

Jonathan ville snakke med mig i dag - om hvorfor jeg ikke ville med hjem til ham i fredags. Jeg vidste ligesom bare ikke rigtigt, hvad jeg skulle svare. Et øjeblik overvejede jeg at fortælle ham den virkelige historie.. Men det var som om, jeg ikke kunne få ordrene ud af min mund..
I mens stod jeg med en Lene Marlin sang på hjernen, som Sofie sendte mig i lørdags, da jeg fortalte hende, hvad der var sket. Hun skrev, at hun kun var en samtale væk fra at sende den til ham, hvis han gjorde mig ondt.
Jeg hørte sangen for første gang sidste år - Sofie plejede at spille den for mig, når jeg var trist, hvilket fik mig til at ændre humør for at ligne sangen så lidt som muligt.
Lige nu gider jeg ingen gang forsøge med det. Jeg ved, at hun har ret i, at den passer til mig. Og i sær lige nu..