Jeg er ked af, at jeg har været så nederen de sidste dage. Jeg er træt, men fuldmånen forhindrer mig i at sove. Jeg ville ønske, at jeg kunne sove hos Jonathan, så ville de hele nok blive meget bedre. Men han er i København med  resten af 3.g'erne - tog afsted uden at fortælle mig noget. Da jeg så skrev til ham i går og spurgte, hvorfor han gjorde det, svarede han, at han ikke ville have mig til at bruge weekenden på at savne ham. Han vidste vist heller ikke, hvordan han skulle få det sagt oven på den gode aften vi havde lørdag.
And he's right. Jeg tror aldrig, at jeg har haft så fantastisk en aften i hele mit liv. Jeg tog over til ham og kigge på stjerner, ligesom jeg havde skrevet, at jeg overvejede. Det forløb også nærmest sådan, bare meget meget bedre.
Selv om jeg har set flere milliarder af stjerner i Grand Canyon, har jeg aldrig set så mange stjerneskud, som jeg så den aften..