To år er gået, og jeg var omsider ved at tro, at jeg var kommet over det - blevet klar til at prøve igen. Så så jeg Valde inde i byen i dag. Han holdt en anden fyr i hånden.. Og min verden styrtede sammen..
Der er gået så lang tid. Jeg troede ikke, at det ville påvirke mig så meget. Alligevel sidder jeg nu og har lyst til at græde.. Det værste er næsten, at jeg i det korte øjeblik glemte alt om Jonathan, selvom jeg stod med hans julegave i hånden..
Jeg hader min seksualitet..
3 kommentarer:
Aw..Du skal ikke tage det så tungt. Selv nu hvor jeg har haft et par stykker inde i varmen, hader jeg stadig at se min eks med andre piger. Jeg vil ha' han KUN skal være min, men det er dsv umuligt og når jeg tænker mig godt om, er det heller ikke det jeg virkelig ønsker. For husk nu på hvorfor det egentlig sluttede mellem jer.
+ vores hormoner fucker med vores følelser, lige så længe, vi har det skide teen i vores alder! ;)
Fuldstændig enig med Amanda! Nu har jeg ikke lige fået historien om ham Valde, men det må jeg lige få hvis du vil fortælle mig om det. Men ihvertfald, så savner jeg også mine ekskærester en gang imellem, især fordi jeg ikke rigtig har noget at erstatte dem med pt. Men ihvertfald skal man tænke tilbage på hvorfor man gik fra hinanden, og det kan måske hjælpe til at man ikke bilver nær så ked af det..
-Fra Nanna (:
Fortiden er desværre svær at glemme/komme af med .. Og to år er nu heller ikke så lang tid selvom det måske føles sådan.
Send en kommentar