Jeg er lige kommet hjem til nyheden om, at min mor har smidt min papfar ud. Faktisk ved jeg ikke helt, om jeg skal være glad eller ked af det.
Jeg har aldrig kunne lide ham og har også altid haft opfattelsen af, at han ikke brød sig særlig meget om mig. På det sidste har han også skændes rigtig meget med min mor. Så meget, at jeg nærmest har boet hos Jonathan de sidste par uger.
Omvendt kan jeg også se på min mor, at hun nu er rigtig ked af det. Det har hun dog også været på det seneste, men nu er det lidt på en anden måde. Jeg tror lidt, at hun bare har prøvet på at holde ham ud, så der var nogen til at se efter min lillesøster og jeg, når hun er på arbejde eller ude og rejse. Det vil der jo ikke være nogen til at gøre nu. Men jeg vil ikke have, at hun skal droppe sit arbejde for vores skyld, heller ikke arbejde mindre. Så vil vores økonomi slet ikke kunne køre rundt.
Det er vel så nu, at jeg skal vise mig som en mand og sige, at jeg sagtens kan tage mig af min lillesøster, lave mad til os og så videre. Det kan jeg også sagtens, og det skal jeg også nok gøre.
Lige nu har jeg bare mest af alt lyst til at kravle ned i et dybt hul. Jeg savner min far