Det er som om, at lige meget hvad, jeg gør, er Jonathan stadig et eller andet sted i mine tanker. Det er faktisk ikke særlig rart. Jo, han er dejlig at tænke på, men han behøver ikke være der hele tiden. Hvorfor skal han også det?
Hvorfor kigger han på mig hele tiden? Okay, det er faktisk ikke så tit, at han gør det, jeg gør bare hver gang til noget stort, fordi jeg håber og ønsker.. Men jeg er bange. Bange for at blive såret, tror jeg. Hvad nu, hvis han ikke er bøsse eller bi? Hvad nu, hvis han bare gør nar af mig overfor sine venner, der alle morer sig over, at jeg tænder på ham?
Kan han overhovedet se, at jeg godt kan lide ham? Sikkert, jeg er som en åben bog. Mine kinder, der har en tendens til at blive røde alt for hurtigt, afslører mig i hvert fald tit...

Jeg vil bare ikke have, at jeg ender samme sted, som jeg gjorde efter alt det med Valde..