lørdag den 20. august 2011

Was it a dream?

For hver dag der går, synes Valde at forsvinde længere og længere væk fra mine tanker. Nogle gange er jeg lige ved at tro, at det slet ikke fandt sted. Sommetider ønsker jeg det sådan. Andre gange bilder jeg mig selv ind, at V'et i min talje blot er to forskellige ar, der tilfældigvis rammer hinanden i bunden - alt det, bare for at glemme ham.
Men jeg vil alligevel ikke have, at han forsvinder helt. Jeg ville ønske, at jeg bare kunne se ham igen. Men da jeg ved, at det sikkert ville knuse mit hjerte yderligere, er mit største ønske i forhold til ham lige nu, at han blot ville forstå.. Forstå, hvor meget jeg holder af ham. Forstå, hvor glad jeg var den aften.
Det eneste bevis for, at jeg faktisk kyssede ham, er et halv-sløret billede, jeg fik tilsendt et par dage efter det skete. Jeg burde nok have slettet det, men jeg kan ikke få mig selv til det..

"Was it a dream? Is this the only evidence that proves, a photograph of you and I.. in love" - Jared Leto

Ingen kommentarer: