He followed me home! Ö

Skolendag i dag har i sig selv ikke været særlig interessant. Samfundsfag, naturvidenskab, matematik og naturvidenskab (igen ._.) Og så havde jeg selvfølgelig håbet på, at der ikke skulle særlig mange med bussen, når vi nu fik så sent fri. Yeah right, 20.000 mennesker skulle proppes ind i en allerede tæt pakket bus.. *Suk*
Men, men, men! Da jeg så endelig kommer ud af bussen igen, og den er kørt forbi mig, så jeg kan komme over vejen, høre jeg en stemme bag mig råbe mit navn. Den fantastiske stemme tilhører Jonathan <3 And then he like walk me home. - Der er faktisk et pænt stykke fra stoppestedet til mit hus (a)
Og så gik vi bare og snakkede imens, faktisk uden at det blev pinligt på noget som helst tidspunkt.. <3 Eller...
Han så mig tilsyneladende på kirkegården i går, så jeg fortalte ham om min far. Jeg tror, at han er en af de første personer, der virkelig har lyttet til, hvad jeg sagde, i den sammenhæng. Og det gjorde mig rigtig glad..

Jeg kan bare stadig ikke finde ud af, hvad han vil.. Han virker så venlig, så jeg er bange for at håbe på, at han vil mere end det.. :'(