Jeg har været på kirkegården i dag - alene. Efter min familie og jeg havde været hjemme ved min farmor, fik jeg min mor overtalt til at sætte mig af, så jeg kunne lægge blomster til min far. Det er omkring to et halvt år siden, at han døde, men det er stadig ikke gået op for mig, at han aldrig kommer tilbage.
Jeg tror også, at det er derfor, jeg næsten aldrig besøger hans gravsted. Det gør ligesom bare for ondt at indse det.
I wonder how it would have been, if he was still here. I wonder how my life would have changed. I wonder .. would my mom think different about me being gay, if he still had words left to say..
Ingen kommentarer:
Send en kommentar