Jeg ved stadig ikke rigtigt, hvad jeg skal gøre af mig selv. Jeg har brugt det meste af skoledagen på at undgå Jonathan. Frikvarterene brugte jeg på at "gemme" mig på toiletterne, og jeg stod endda af ved kirken på vejen hjem bare for at sikre mig, at jeg ikke skulle følges hjem med ham.
Misforstå mig ikke, jeg kan virkelig godt lide ham. Så meget, at jeg er bange for, jeg kan lide ham mere, end han kan lide mig.. Jeg frygter, at hvis jeg taler med ham, vil han bare fortælle mig, at det ikke kan blive til noget - at han tog fejl..